SIND Erhverv

Samarbejdspartnere

    SIND Erhverv samarbejder med:

    • Silkeborg jobcenter og Norddjurs Jobcenter i projekt ”Rampen til det gode arbejdsliv”,
      der har fået midler fra Den AP Mølleske støttefond. Projektet løber fra oktober 2020 til og med februar 2024
    • Aarhus Jobcenter, der har indgået en rammeaftale vedr. fleksjob. Aftalen er gældende i 2021 og 2022 
    • Odder Jobcenter, der bruger SIND Erhverv løbende til enkelt pladser.

      Nyheder

      Fra artikel af Henrik Harring Jørgensen i Sindbladet februar 2021

      Efter stor donation kan SIND Erhverv bygge bro til job og nye fremtidsdrømme for udsatte borgere

      Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 5,24 mio. kr. til projektet “Rampen til det gode arbejdsliv”. Projektet drives af SIND Erhverv, der er en del af SIND Pårørenderådgivning, sammen med Silkeborg og Norddjurs kommuner og løber indtil udgangen af februar 2024.

      “Har man en kørestolsbruger, bygger man en rampe. Men hvordan bygger man en rampe til folk med psykiske lidelser?” Sådan spurgte SIND-formand Knud Kristensen i et interview med magasinet “Hus Forbi” i 2015. Siden interviewet har SIND Erhverv, der er en aktivitet under SIND Pårørenderådgivning, fået indgående erfaring fra flere midtjyske projekter med at hjælpe borgere, der er godkendt til fleksjob, ind på arbejdsmarkedet. Med erfaringerne og en stor donation fra Den A.P. Møllerske Støttefond på 5,24 mio. kr. kan SIND Erhverv nu intensivere indsatsen med et nyt projekt, “Rampen til det gode arbejdsliv”   Læs hele artiklen i PDF-filen her:   Efter en stor donation.pdf