Bipolar lidelse

Alle kan opleve humørsvingninger, og nogle mennesker kan have en afgrænset depressionsperiode én eller flere gange i livet. Andre kan have en såkaldt bipolar lidelse.

Bipolar betyder topolet, for lidelsen giver nemlig både maniske og depressive svingninger. Det anslås, at 2-3 procent af befolkningen er ramt af lidelsen, som tidligere gik under betegnelsen maniodepressiv psykose. Den betegnelse har man bevæget sig væk fra, da man ikke behøver at være psykotisk for at få stillet diagnosen.

I ICD-10-diagnosesystemet hører bipolar til i F30-39-gruppen, der indeholder Affektive sindslidelser som fx depression. Affektiv betyder følelsesbetonet.

Symptomer

Manien har mange ansigter. Det kan for eksempel være stærk opstemthed. Nedsat behov for søvn. Urealistisk selvopfattelse. Forøget trang til at tale. Og tale og tale. Usædvanlig megen energi. Vilde ideer. Økonomisk uansvarlighed. Forøget social aktivitet. Aggression eller vrede, hvis den syge møder modstand over for en af de vilde ideer.

Modpolen i den bipolare lidelse – altså depressionen – kan ligeledes have mange ansigter, men er oftest af alvorlig sværhedsgrad.

Der er to typer af bipolar lidelse: Type 1 og type 2. Type 1 bliver betragtet som den klassiske form, hvor der optræder manier og også ofte depressioner. Ved type 2 er der tale om en mildere udgave, hvor man oplever depressioner og mildere former for manier.

Bipolar lidelse begynder ofte i den tidlige voksenalder, men kan også vise sig allerede i teenageårene.

Årsager

Bipolar lidelse er én af de mere alvorlige depressionsformer. Der kan ligge forskellige årsager til grund for diagnosen som fx arvelighed. Det vil sige, at forældre eller andre endnu længere bagud i slægten har lidelsen.

For eksempel viser tvillingeundersøgelser, at hvis en enægget tvilling har en alvorlig bipolar lidelse, er der stor risiko for, at den anden tvilling også vil blive berørt. Blandt tveæggede tvillinger er risikoen langt lavere.

Da enæggede tvillinger har samme arveanlæg, taler undersøgelsesresultaterne for, at der foreligger en arvelig disposition. Adoptionsstudier støtter resultaterne fra denne forskning.

Udsigter for fremtiden

Sygdomsperioderne kan variere i intensitet, og mellem udsvingene er der neutrale perioder, som kan vare alt fra uger til år.

Det er vigtigt at behandle en bipolar lidelse og sætte ind tidligt. Lidelsen kan nemlig have alvorlige sociale og personlige konsekvenser, som fx en selvmordsrisiko på 10-15 procent. Andre psykiske problemer som angst og misbrug af forskellig art følger også ofte med sygdommen.

Med medicin kan man behandle de enkelte udsving og forkorte perioden. Prognosen kan variere meget fra person til person, dog ser man, at den forbedres, hvis behandlingen starter tidligt.

Kilde: SINDs folder om depression og Depressionsforeningen