Kristinas jernvilje fik hende igennem uddannelsen som
optiker
Kristina er 28 år, mor til ét barn og uddannet optiker i foråret 2023. Hun
arbejder 30 timer ugentlig i en optikerforretning, og hun trives godt med at
hjælpe kunderne med deres synsudfordringer. Kristina har diagnosen
Borderline.
“Borderline betyder for mig, at jeg er følsom og skrøbelig i mine relationer. Jeg
kan være ængstelig og bange for, at folk bliver sure på mig. Jeg har brug for
tydelig kommunikation og faste rammer i hverdagen. Mit humør kan være
meget skiftende. Jeg kan have nogle gode dage, men jeg kan også have nogle
rigtig dårlige dage med angstanfald”, fortæller Kristina.
Kristina fuldførte en HF over en periode på 6 år og startede derefter på
uddannelsen som optiker. Hun var fastbesluttet på at få en uddannelse og
derigennem blive i stand til at kunne forsørge sig selv og sit barn. Kristina
efterspørger mere fleksibilitet i uddannelsessystemet og bedre rammer for
studerende med psykisk sårbarhed, der ønsker at tage en uddannelse. Hun
opfordrer til, at det skal blive nemmere at forlænge sine praktikperioder.
“Jeg ønskede ikke at være afhængig af offentlig forsørgelse eller det
kommunale system. Jeg ville have en uddannelse, så jeg kunne skabe et bedre
liv for mig selv. Jeg startede på uddannelsen som optiker og fagligt gik det
rigtig fint. Det sociale i klassen kunne nogle gange godt være svært for mig at
navigere i. Jeg gik ned med alvorlig stress i en af mine praktikperioder, da jeg
ikke kunne holde til at arbejde 37 timer i ugen. Det var en kamp at kunne få lov
til at forlænge min praktikperiode, men det var det helt rigtige for mig at gøre.
Det har ikke den store betydning om man tager ét år eller to ekstra på
uddannelsen, bare man bliver færdig i sidste ende. Det at jeg har færdiggjort
min uddannelse betyder, at jeg har mulighed for at arbejde med det, som jeg
synes er spændende. “, siger Kristina.
Kristina påpeger, at der er brug for mere fokus på muligheden for at modtage
specialpædagogisk støtte som psykisk sårbar.
“Jeg var relativt langt på uddannelsen før, at jeg blev bevidst om, at
specialpædagogisk støtte kunne hjælpe mig som psykisk sårbar. SPS-støtten
bestod i, at jeg fik hjælp til at strukturere min hverdag og skabe en bedre
balance mellem studieliv og fritidsliv. Jeg havde derudover samtaler med min
vejleder om min generelle trivsel samt hvordan jeg havde det socialt i min
klasse. SPS-støtten betød, at jeg fik det bedre i hverdagen. Hjælpen gjorde det
også lettere for mig at komme i mål med min uddannelse. “
Kristina opfordrer til, at man søger hjælp, hvis man har det svært på sit studie.
“Tal med nogen, hvis du har det svært som studerende. Det kan være
studievejledningen eller SPS-enheden på ens uddannelsesinstitution, men man
kan også få meget støtte og opbakning fra sine medstuderende. Du er ikke den
eneste, som oplever, at det kan være hårdt at studere. Dine medstuderende
går med garanti også igennem svære perioder på uddannelsen. “, siger Kristina
SIND Rådgivning har fokus på de unge i uddannelsessystemet. Denne artikel er en del af
en serie om unge mennesker, der på trods af psykisk sårbarhed, er i gang med at
gennemføre eller har gennemført en uddannelse.
SPS er en forkortelse for Specialpædagogisk Støtte. SPS skal sikre, at studerende med
psykisk sårbarhed eller funktionsnedsættelser har mulighed for at tage en uddannelse på
lige fod med deres medstuderende (Hvad er SPS? – SPS (spsu.dk))
Du skal kontakte dit uddannelsessted for at blive visiteret til specialpædagogisk støtte.
SIND arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med psykisk sårbarhed
og deres pårørende. SIND Rådgivning er ansvarlig for den landsdækkende
telefonrådgivning samt rådgivning, støtte og undervisning til både personer med psykisk
sårbarhed og deres pårørende.
Telefonrådgivningen i SIND kan kontaktes på 70232750
Mandag, onsdag, fredag: 9.00-15.00
Tirsdag og torsdag: 10.00-16.00