Mange mennesker med psykisk sårbarhed står ufrivilligt uden for arbejdsmarkedet. De har et stort ønske om at gøre brug af deres kompetencer, være en del af en arbejdsplads og bidrage til samfundet. Blot 26% i målgruppen er i beskæftigelse. Til sammenligning har 75% procent af den generelle befolkning fast tilknytning til arbejdsmarkedet (Bedre Psykiatri).
Både samfundet, virksomheder og borgere vinder på en højere grad af diversitet på arbejdsmarkedet. Der er som oftest store samfundsøkonomiske gevinster ved, at flere mennesker i målgruppen kommer i beskæftigelse. Danske virksomheder oplever i høj grad mangel på arbejdskraft og kan drage fordele af målgruppens viden og kompetencer. Virksomheder kan opleve økonomiske fordele ved at ansætte mennesker med psykisk sårbarhed i flexjob til at løse afgrænsede opgaver i et mindre timeantal, hvor der ikke er et behov for endnu en fuldtidsansat. Beskæftigelse er med til at give mennesker med psykisk sårbarhed stabilitet og meningsfuldhed i det daglige samt en oplevelse af at være en del af samfundet lige som alle andre.
Beskæftigelse er vigtigt for den enkeltes oplevelse af livskvalitet
Tilknytning til en arbejdsplads skaber indhold, struktur, forudsigelighed og meningsfuldhed i hverdagen. Arbejdet bidrager til udvikling, læring og sociale oplevelser med kollegaerne, som styrker det enkelte menneske personligt. Det har stor betydning for det enkelte menneskes selvfølelse at kunne bidrage med sine kompetencer og gøre en forskel igennem sit arbejde. Mange giver udtryk for, at det er vigtigt for dem at gå på arbejde for at være gode rollemodeller for deres børn.
Beskæftigelse har vist sig at være med til at styrke mennesker med psykisk sårbarhed i deres recovery proces. Tilknytning til en arbejdsplads betyder, at den enkelte klarer sig bedre med sin sygdom eller hurtigere oplever bedring. Lønnet beskæftigelse bidrager til større økonomisk råderum hos det enkelte individ, hvilket giver større frihed og færre bekymringer i dagligdagen.
“Rampen til det gode arbejdsliv” skaber de gode match mellem borgere og virksomheder
Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 5.24. mio. kroner til projektet “Rampen til det gode arbejdsliv”, som drives af SIND Erhverv i samarbejde med Silkeborg og Norddjurs Kommuner. Projektet har til formål at hjælpe fleksjobgodkendte borgere med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom til at komme ind på arbejdsmarkedet.
Projektets tilgang baserer sig på den pædagogiske metode “Du bestemmer”. Den enkelte borger modtager en individuel, håndholdt indsats med henblik på at komme i beskæftigelse. Borgeren bliver betragtet som ekspert i sit eget liv og sætter dagsordenen i forhold til det jobrelaterede. Der tilbydes jævnlige samtaler med én fast kontaktperson, hvor borgeren har mulighed for at drøfte sin jobsituation og eventuelle udfordringer fra sit eget personlige liv. Der er fokus på at styrke borgerne i indsatsen og give dem nogle hensigtsmæssige mestringsstrategier. Kontaktpersonen tager i de fleste tilfælde uopfordret kontakt til virksomheder, som den enkelte borger kan se sig selv arbejde i og er derefter med på sidelinjen i opstartsfasen af et praktik-eller ansættelsesforløb.
Kristina har været med i projektet “Rampen til det gode arbejdsliv” og arbejder i dag som rengøringsassistent. Hun giver udtryk for en stolthed over at have opnået fodfæste på arbejdsmarkedet.
“Det betyder meget for mig at være i arbejde, da jeg altid har haft et ønske om at bidrage til samfundet. Det har været en stor milepæl for mig at komme i fast arbejde, og jeg er så tilfreds med, at det er lykkedes for mit vedkommende. Mit nuværende job som rengøringsassistent passer rigtig godt til mine behov- der er nogle faste rammer og rutiner, som tilgodeser mig. Min økonomi er desuden blevet forbedret efter, at jeg er kommet i arbejde. Jeg har færre økonomiske bekymringer, hvilket bare giver mere overskud og mental ro i dagligdagen. Den hjælp som jeg har fået igennem projektet (red. Rampen til det gode arbejdsliv) er helt uundværlig. Min kontaktperson har været en stor støtte og har udvist en stor forståelse. Jeg oplevede i høj grad, at der blev lyttet til mine ønsker og behov. Hun har på mine vegne taget den uopfordrede kontakt til virksomheder og har fulgt mig i opstartsfasen på min nye arbejdsplads. Det var en opmærksomhed fra min kontaktpersons side om, at mine skånehensyn skulle opholdes på arbejdspladsen, og at det skulle blive en god oplevelse for mig at være på jobbet. “, fortæller Kristina.
Lisbet, som ligeledes har været med i projektet, supplerer:
“Jeg har kun ros til overs for Rampeprojektet. Min oplevelse var, at jeg blev set som et helt menneske, og jeg blev lyttet til og taget seriøst. Der var rum til at tale frit, og der blev lynhurtigt etableret et tillidsforhold mellem mig og min kontaktperson. Jeg har igennem projektet lært at stå ved mine egne grænser og opnået en bedre balance mellem privat-og arbejdsliv. Konsulenten gik ud fra mine ønsker, og vi fandt i fællesskab ud af, at det ville være godt for mig at starte i en blomsterbutik. Nu har jeg været på min nuværende arbejdsplads i knap halvandet år, og det går rigtig godt. Min kontaktperson har under min opstartsfase været en hånd i ryggen, som havde fokus på, at der skulle passes på mig. Det betyder meget for mig at kunne gøre en forskel for kunderne i butikken, og det gør mig glad i hverdagen. Projektet har hjulpet mig i arbejde, og jeg er samtidig kommet i bedre trivsel og er blevet bedre til at stå ved mig selv og sætte grænser. “, forklarer Lisbet.
Arbejdsgiverne har ligeledes positive tilkendegivelser over for projektet. Allan Ellesøe Borresen, der er forstander på Birkebakken i Brabrand og har fået nye medarbejdere igennem indsatsen, udtaler:
“Vi vil gerne hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed til et bedre liv igennem ansættelse i vores virksomhed, og vi vil gerne være en rummelig arbejdsplads. Virksomheder har meget at vinde på at ansætte mennesker med psykisk sårbarhed eller flexjobbere som medarbejdere, hvis der er det rigtige match mellem personen og arbejdspladsen. Projektet har hjulpet os til at få nogle engagerede og dygtige medarbejdere. Jeg oplever vores flexjobbere som gode mennesker og dygtige kollegaere, der er en gevinst for vores arbejdsplads. Stort set hele vores administration består af flexjobbere, og den særlige forståelse smitter positivt af i hele virksomheden. Den store rummelighed er med til at gøre vores arbejdsplads til et rart sted at være for alle medarbejdere. Når vi har medarbejdere med særlige forudsætninger, er det væsentligt at bruge de ressourcer det kræver at få tilpasset arbejdsopgaverne, men omvendt giver det også mulighed for at skabe rum for at der kan sættes andre ressourcer af andetsteds i udførslen af kerneopgaven. Vi har haft et godt samarbejde med konsulenterne i projektet, både i forhold til matchningsprocessen og i opfølgningsfasen. Vores oplevelse er, at de har et stort kendskab til både vores virksomhed og de enkelte borgere og derfor formår at lave nogle rigtig gode match. Konsulenterne har derudover været tilgængelige, hvis I har haft brug for sparring i forhold til at skabe de mest optimale rammer for en nyansat fleksjobber. “, fortæller Allan Ellesøe Borresen.
| Rampen til det gode arbejdsliv” løber ind til udgangen af februar 2024 og er støttet finansielt af Den A.P. Møllerske Støttefond med en donation på 5,4 mio. kroner. Projektet drives af SIND Erhverv i samarbejde med Norddjurs og Silkeborg Kommuner med henblik på at hjælpe fleksjobgodkendte borgere med psykisk sårbarhed eller psykisk sygdom ind på arbejdsmarkedet. Målsætningen er, at 100 borgere skal modtage en hjælpende hånd til arbejdslivet igennem projektet Indsatsen evalueres af konsulent-og forskningshuset DEFACTUM. De foreløbige resultater viser på det foreliggende talmateriale, at 28 ud af 49 borgere er i job ved afslutning af indsatsen (svarende til 57%). Evalueringen viser også, at deltagernes trivsel, oplevelse af eget helbred og evne til at håndtere egen hverdag øges i løbet af indsatsperioden. Hele 84% af borgerne har desuden oplevet, at forløbet har påvirket dem i en “positiv” eller “meget positiv” retning. Reformkommissionen peger på, at løntimer på arbejdsmarkedet skal være et mål for udsatte borgere. Kommissionen anfører, at selv en mindre tilknytning til en arbejdsplads kan mindske sociale- og sundhedsmæssige problemer, og at erfaringer viser, at lønnede timer kan motivere og give udsatte borgere tro på en fremtid på arbejdsmarkedet. Samtidig kan de lønnede timer være en genvej til hel eller delvis selvforsørgelse. Fleksjob er en ordning, hvor en person med psykisk sårbarhed eller fysiske helbredsudfordringer, arbejder på nedsat tid og modtager fleksløntilskud fra kommunen. Fleksjob-ordningen betyder, at virksomheder kan få udført mindre opgaver på arbejdspladsen uden at skulle investere i en fuldtidsmedarbejder. Fleksjob medfører ikke ekstra administration for virksomheden. Ved spørgsmål om indsatsen “Rampen til det gode arbejdsliv” kontakt afdelingsleder i SIND Erhverv, Jonna Winther, på telefon 23100346 eller mail: jwi@sindraadgivning.dk |