”Stå ikke i stampe – brug din rampe” var et samarbejdsprojekt fra 2016 til 2018 mellem SIND Erhverv og jobcentrene i Randers, Aarhus og Odder Kommune. Projektet blev finansieret af Styrelsen for arbejdsmarkedet og rekruttering (STAR) under puljen ”Initiativer for personer med handicap”

Formål: At hjælpe med at skaffe arbejde til folk, der har fået tilkendt fleksjob på baggrund af psykisk sygdom/sårbarhed. En indsats som på den lange bane også bidrager til at mindske de økonomiske omkostninger for samfundet. Samt arbejde for at målgruppen får – trods vilkår med psykiske udfordringer – et liv de bedre kan magte. Derudover har projektet også som mål at skabe øget viden på området ved at ”banke døre op” til virksomhederne og gennem dialog skabe det bedst mulige match mellem personen i fleksjob og virksomheden.

Antal:  125 borgere fordelt i de tre kommuner deltog i projektet.

Mål:  At 60% ved afslutningen af projektet er i varige fleksjob (varige fleksjob = minimum seks måneders ansættelse)

Tilgang til borgerne

Ud fra den pædagogiske metode ”Du bestemmer”, er der fokus på borgernes rolle i forhold til at tage ansvar for egen proces og eget liv. Derudover opfordres borgerne til at reflektere over egne valg i livet. Alle inkluderede borgere har haft en kontaktperson fra projektgruppen – enten fra jobcentrene eller fra SIND Erhverv. Kontaktpersonen har tilbudt personlige samtaler ud fra borgernes behov med det formål, at borgerne blev klar til arbejdsmarkedet. Samtalerne indeholdt både det arbejdsmarkedsrettede samt ”hele livet”, for der kan være rigtig mange ting fra privatlivet, der spænder ben for arbejdslivet. Der har ikke været et fast interval mellem samtalerne. De blev afholdt ud fra behov. Borgerne havde som udgangspunkt samtaler enten hver uge eller hver anden/tredje uge.

Derudover forestod kontaktpersonen den direkte kontakt til virksomhederne. Efter borgeren var kommet i praktik og job, var der forsat kontakt til borgerne med tilbud om individuelle samtaler for på denne måde at fastholde borgerne i job. Ligeledes var der kontinuerligt kontakt til virksomhederne – begge dele ud fra behov.

Tilgang til virksomheder

De borgere, der magtede det, fik til opgave at udfærdige en lille liste med 3-5 virksomheder, hvor de kunne se sig selv. De lavede enten research på nettet eller researchede i, lokalområdet i forhold til hvilke virksomheder, der var tilgængelige og relevante. Som start blev der taget udgangspunkt i hvilke arbejdsopgaver borgerne drømte om at varetage. Hvis der ikke var mulighed for at opfylde ”drømmen”, gik researchen over til, hvad man ellers kunne se sig selv i.

Langt de fleste sårbare/psykisk syge har svært ved at kontakte virksomheder med forespørgsler om praktik og job. Kontaktpersonen i SIND Erhverv var ”borgerens forlængede arm” i forhold til denne kontakt.

Der blev aftalt et indledende møde, hvor borgeren deltog sammen med kontaktpersonen i langt de fleste tilfælde. Til mødet på virksomheden blev både opgaverne fra virksomhedens side samt kvalifikationerne, som borgeren besidder, gennemgået. Ligeledes blev virksomheden informeret om skånehensynene. Det var en dialog om, hvordan borgeren bedst trives i forhold til skånehensynene, og hvordan virksomheden kan imødekomme dette.

Pårørende og netværk

Det er ikke kun borgernes egne psykiske sårbarheder, der kan være en barriere for at komme i job eller fastholdes i jobbet. Den interne evaluering viste, at knap 50% af deltagerne er børn af forældre, der har været psykisk syge. Derudover har knap 30% af dem, der lever i parforhold, en ægtefælle/samlever med psykiske udfordringer. Og ved dem, der har børn, har mere end 60% af børnene psykiske udfordringer.

Det var et håb i projektet at invitere de pårørende/netværk ind til fx cafeforløb, hvor de kunne møde ligestillede. Men der var desværre ingen af de deltagende borgere i projektet, der var interesseret i dette. Et fåtal af borgere valgte at have en ægtefælle/en forælder eller lignende med til samtaler med kontaktpersonen. Nogle få pårørende benyttede sig af tilbuddet om et kortere samtaleforløb hos SIND Pårørenderådgivning.

Frivillige mentorer:

For at styrke det ofte sårbare netværk hos de deltagende borgere var der tilbud om at blive koblet med en frivillig mentor. Formålet var at øge det sociale netværk, samt at borgeren på denne måde kunne komme ”ud af døren”, øve sig i ”smalltalk” og at have en anden person at vende tanker og overvejelser med.

Det var dog en udfordring i projektet at rekruttere frivillige nok – med en profil, der var relevant. Projektet ønskede generelt, at det var ”modne” folk, der selv havde en erfaring fra arbejdslivet (gennemsnitsalderen i projektet var 42 år), og der var ikke mange deltagere under 30 år. De unge, der ønskede en frivillig mentor, blev matchet med studerende. Ligeledes var det en udfordring at ”overbevise” borgeren om, at det kunne være en god ide med en frivillig mentor. Bekymringerne var ofte fra borgerens side ”hvad skal jeg tale med dem om” og ”der er ingen, der har lyst til at være sammen med mig uden at få løn for det” m.m.

Der var cirka ti borgere, der blev matchet med en frivillig mentor. De sparsomme resultater viser dog, at selve ideen med at koble sårbare jobsøgende borgere med en frivillig mentor giver rigtig god mening.

Status ved afslutning af projektperioden:

Ud af 125 deltagere var:

Yderligere beskrivelse af indsatsen:

Projektbeskrivelsen.pdf

Intern evaluering.pdf

Måltal:

49 % er enten i job (51) eller i proces med/har fået pension (10)

40 % havde haft/var i et ansættelsesforhold (51), der havde varet mere end seks måneder (varigt fleksjob) Måltallet var fra start: 60 % i varigt fleksjob eller pension. I betragtning af målgruppens kompleksitet og deres afstand til arbejdsmarkedet vurderes det som et tilfredsstillende resultat.

Evalueringer fra COWI:

Midtvejsevaluering – dec 2017

Slutevaluering – dec 2018