Denne side bliver en oversigt over de projekter SIND Rådgivning har organiseret/været en del af. Hver projekt afsluttes med at projektrapport som du kan hente ved at klikke på linkene.
Børn og unge, der vokser op i udsatte familier har en øget risiko for selv at udvikle fysiske, psykiske og/eller sociale problemer. En tidligt forebyggende indsats er derfor vigtig. Forskning på området viser, at en tidlig indsats både skaber menneskelig og økonomisk værdi, fordi en tidlig indsats kan bidrage til at forebygge, at begyndende udfordringer vokser sig større og på længere sigt skaber negative følgevirkninger for børn og unge.
Du kan hente en afsluttende erfaringsopsamling i forbindelse med puljen til fremme af samarbejde mellem kommuner og frivillige organiser, November 2017, med SIND Rådgivning (tidligere SIND Pårørenderådgivning) og Rambøll Management Consulting for Socialstyrelsen ved at klikke her.
Rambøll Management Consulting var også involveret i et projekt omhandlende børnegrupper i Favrskov Kommune. Temaet var her forståelse for og mestring af rollen som pårørende til et familiemedlem med psykisk sygdom. Indsatsbeskrivelsen, som du kan se her, er udarbejdet af Rambøll Management Consulting i samarbejde med Favrskov Kommune i forbindelse med Socialstyrelsens projekt dokumentation af lovende praksis (2017-2019). Du kan også downloade omkostningsvurderingen af projektet ved at klikke her.